Kontakt i julen
Glædelig 4. og sidste søndag i advent, og så på selveste juleaftensdag.
Denne gang handler det om, hvilken positiv effekt berøring kan have på stress og en opfølgning på låge nummer 18.
Vi skal læse lidt om hvad der sker i kroppen når vi er stressede, men også når vi oplever positiv berøring.
Og til sidst kommer flere gode forslag til at få afprøvet den afstressende effekt berøring har overfor blandt andet stres og uro.
Kontakt i julen, duft julen, smag julen og taknemlighed.
Har du prøvet nogle af de tips vi har præsenteret i de foregående låger i Foreningen Jordforbindelsens julekalender på facebook?
Så har du måske allerede oplevet hvordan bevidst fokus på at sanse, kan hjælpe os til at være mere nærværende og gøre det nemmere at finde en ro i krop og sind.
Kamp/flugt – Det sympatiske nervesystem
Når vi er stressede, er vores sympatiske nervesystem aktivt.
Dette system har med kamp/flugt at gøre, og vil sikre vores umiddelbare overlevelse.
Dette er vitalt i farlige situationer.
Men udløses det sympatiske nervesystem på denne måde over længere tid, vil det have uheldige virkninger på krop og psyke.
Desværre kender rigtig mange mennesker i dag alt for godt til netop det.
Restitution – Det parasympatiske nervesystem
Den naturlige modsætning til stress og kamp/flugt reaktionen i kroppen, er ro og hvile.
Denne del står det parasympatiske nervesystem for.
Når dette system aktiveres, bliver kroppen bygget op, og vi får mere fysisk og psykisk modstandskraft.
Dette hjælper igen på vores tolerance overfor stress næste gang vi udsættes for det.
Fysisk kontakt
Her kommer berøring ind, som et genialt redskab til at aktivere det parasympatiske nervesystem.
Når sansereceptorer i huden registrerer behagelig berøring, udskilles hormonet oxytocin, også kaldet kærlighedshormonet.
Det er fordi oxytocin påvirker os positivt ved blandt andet at reducere stres og angst, berolige, sænke blodtryk og give os en følelse af velbehag.
Alle former for behagelig berøring og lette tryk på huden, aktiverer vores antistress system. Men ud over fysisk kontakt fx i form af kram og håndtryk fra andre mennesker, er det faktisk rigtig mange ting man selv kan gøre.
Kontakt til dyr, er ganske oplagt her.
At bruge tid til at ae og nusse ens hund, kat, hest, ko eller hamster har faktisk en videnskabelig dokumenteret effekt på vores velbefindende, blandt andet pga. de øgende mængder oxytocin der udskilles.
Massage, kropsterapi og zoneterapi, er eksempler på behandlingsformer der bidrager positivt til nedsættelse af stress.
Men også et varmt bad, hvor vandet trykker blidt mod huden, en tung dyne eller et tæppe over benene når vi sidder stille, en fodmassage eller en hovedbundmassage er ting vi selv kan udføre med succes.
Med denne viden, og forskellige forslag, genstår det nu bare at sanse effekten på egen krop.
Få kontakt i julen – det har du fortjent.
Rigtig god fornøjelse og rigtig glædelig jul lige om lidt.
Foreningen Jordforbindelsen
Foreningen Jordforbindelsen har siden etableringen i 2018 tilrettelagt tilbud for voksne i Vendsyssel.
Aktiviteterne fokuserer primært på brugen af natur og dyr til at skabe gode rammer for læring, gode relationer, samt fysisk og mental sundhed.
Foreningens kompetencer benyttes også i målrettede tilbud for børn/unge med særlige behov.
Se i vores kalender hvornår der er nye aktiviteter i Foreningen Jordforbindelsen.
Følg også meget gerne Foreningen Jordforbindelsen på:
Facebook og Instagram.
Du er også meget velkommen til at kontakte foreningen med forslag til nye aktiviteter eller spørgsmål om forening eller aktiviteter.
Skriv gerne en mail på:
kontakt@foreningenjordforbindelsen.dk